Står du over for et Decisive Moment i dit karriereliv?

Et Decisive Moment er en central beslutning, du som direktør aktuelt står over for at skulle træffe og gennemføre og som får afgørende betydning for din fremtid og karriere.

Optimering af markedsværdi

Direktørens markedsværdi er af vital betydning for karrieren. Værdien påvirkes primært af måden, hvorpå forandringer håndteres og af de resultater, som skabes. En høj værdi giver flere muligheder for karrierevalg. Markedsværdien opstår ikke spontant, men skal løbende vedligeholdes, udvikles og synliggøres. Brug Executive Coaching & Mentoring til at få et klart billede af din markedsværdi og til at få inspiration til at optimere denne.

Vigtigt karriereskift

Et vigtigt karriereskift forekommer også blandt topledere og kan f.eks. være fra direktion til bestyrelse, brancheskift og funktionsskift. Et skift betyder ofte, at der på ny skal stilles skarpt på f.eks. kompetenceprofilen, værdiparametrene og fremtidens nye udfordringer. Her kan nøglen være Executive Coaching & Mentoring, der fremmer optimal handlekraft i forhold til konkrete udfordringer og muligheder.

Det første direktørjob

Det første direktørjob kan byde på store udfordringer, hidtil ukendte ansvarsområder og nye strategiske horisonter, der kræver en ny vision og en innovativ strategi. Netop disse udfordringer er værdifulde at få sparring og mentoring om.

Nye store udfordringer

Nye store udfordringer er en uundgåelig del af karrieren. Scenarierne kan være vidt forskellige: Virksomheden kan f.eks. imødegå en ny strategisk retning eller nye indtjeningskrav, have fået nye ejere eller stå over for en fremtidig børsintroduktion. Ligeledes kan udflytning af produktion og virksomhed til udlandet være en ny udfordring, og i et nyt job kan de første 100 dage være afgørende for direktørens resultater og fremtidige virke. Executive Career Balanced Scorecard er et effektivt hjælpemiddel, når det nye landskab og de fremtidige transitioner skal kortlægges.

Afskedigelse

I tilfælde af afskedigelse skal fremtidsvisionen ofte tilpasses et nyt virkelighedsbillede. Proaktivitet og omtanke kan være vigtige brikker i omstillingen. I Executive Outplacement arbejdes der med optimering af målsætning, strategi og handlingsplaner for at sikre et hurtigt comeback.

 

Vores samarbejde med direktøren er naturligvis fuldt fortroligt.